.. |
DKCH KLBCH Skansehøj's Johan |
( Daisy Hills Dynamiske
Domino - Skansehøj's Valonia ) |
19.04.1994 - 11.04.2008 |
|
Johan er født 19.04.94,
og har lige fra starten haft stor succes i udstillingsringen.
Ud over at være dansk champion, klub champion, har han
også titler så som NORV96 og BESG97. |
|
Han har afkom i Danmark, Tyskland, |
Østrig, Kroatien og Slovenien. |
|
Johan har bestået |
"Den Østriske
Brugshundsprøve", |
og dansk schweissprøve
på 3t/400m |
|
Johan har været en utrolig dejlig hund. Han
har givet os oplevelse ud over det normale og vi savner ham utrolig
meget. Heldigvis har vi hans oldebarn Heavenly Rosalind, som
med stor success har ført hans gener videre i vores kennel. |
. |
Følgende beretning skrev Henning til Beaglebladet
for at fortælle, hvor stor en katalysator Jupi har været
for os. |
|
Beretningen om Johan
"En skæbnefortælning af Henning Kristiansen" |
|
Vores "Beagleliv" startede i 1994 med Johan/Jupi/Jupper,
ja kær hund har mange navne.
D. 11/4 måtte vi desværre sige farvel efter 14 fantastiske
år. |
Efter Birgitte og undertegnede flyttede sammen
i 1994, så lød den første ordre: så
skal vi have hund!!. Vi blev så enige om en Beagle, da
vi ville have en "rigtig hund", men også en lille
hund, så er der vel ikke andre racer!!! |
Der blev talt meget om den her hund vi skulle
have, som selvfølgelig bare skulle være en familiehund,
med lidt lydighedstræning. |
Mine kollegaer i Aalborg lufthavn måtte
også høre på mig, men så en dag kom
de hen til mig og fortalte, at der var en Beagle med flyet fra
København, og Lotte Jensen stod der for at afhente. Ud
af kassen tumlede Valo, og jeg erklærede over for Lotte,
at sådan en hund var jeg interesseret i og Lotte fortalte,
at der gerne skulle være flere, da Valo havde været
til parring i København. |
Kan man købe en hvalp erklærede
jeg og jeg tror nok, Lotte var lidt skeptisk, men jeg fik da
telefonnummeret og vi var meget vedholdende, så da hvalpene
blev født, blev vi ringet op. Der var kommet 3 tæver
og 1 han. Tæverne var solgt, og det var selvfølgelig
ikke så godt, da vi helst ville have en tæve, men
efter et besøg og et lille kig på den "lille
mand", så var det afklaret, selvfølgelig skulle
vi have ham. |
Denne sommer var der VSS i Nørresundby
og vi besluttede at køre derud, for at se Beagler og hilse
på. Johan var nu ca. 3 måneder, og blev taget
nøje i øjesyn af Lotte, hvorefter hun begyndte
at tale om hundeudstilling. Vi var lidt skeptiske, men besluttede
at give det en chance. Vi blev tilmeldt til Engesvang og Herning
i november. |
Vi ankom lidt spændte med vores lille hvalp,
og blev lidt chokeret, da de voksne hanner begyndte at komme.
Sikke nogen "muller" de havde, mon lille Johan nogensinde
kunne komme til at leve op til det!!!
Birgitte viste ham, og det var unægtelig en prøvelse
for begge to!!, men "sørme" om ikke han vandt
hvalpeklassen, med følgende åben kritik af Dommer
Jesper Pedersen. |
" Her har vi så en hanhvalp med så
lige en ryg, at man kan stille en serveringsbakke på den,
men han skal hjem og træne!!." |
Det er utroligt hvad man husker, når det
er godt!!. Nu var det jo pludselig sjovt at være på
udstilling!!. |
Vi prøvede igen i København, da
han var blevet unghund. Her lod Mr. Beagle himself (Andrew Brace)
ham vinde unghundeklassen, og endte som 6. bedste han.
Nu var det ikke bare sjov. Nu var vi bidt af bacillen!! og lille
Johan var gået fra kun at være familiehund til også
at være udstillingshund, med meget ambitiøse ejere!!. |
Den næste skalp blev taget i sommerferien,
som nu lige pludselig blev lagt efter hundeudstilling. Det blev
verdensudstillingen i Budapest. Her blev Johan 2. bedste han,
altså Reserve Verdensvinder og nu blev der åbenbart
holdt øje med ham fra ringsiden.
Kort tid efter vi var kommet hjem ringede telefonen: Guten tag
es ist Frantz Erhard aus Østerrich!!
Han ville gerne parre med vores lille Johan, en uge efter holdt
varebil plus campingvogn i vores indkørsel og de blev
ca. en uge. |
Under en senere tur til Østrig, hvor Johan
bestod Østrigsk jagtprøve, blev Birgitte kontaktet
af Ivancica fra Kroatien. Hun ville også gerne have en
parring, men der var jo langt til Danmark.
Det blev dog klaret, Birgitte "pakkede" Johan i kassen,
og de tog med fly til Zagreb hvor Birgitte og Johan blev indlogeret
på hotel, alt betalt!!. |
Vi var nu ved at være ret imponeret over
hvor meget røre Johan skabte i vores liv og alt dette
var jo kun starten til vores hundeliv, som i dag tæller
en flok på 9 beagler, hvalpe og kennel. |
Glemte jeg at fortælle, at han også
blev anden bedste hund i Berlin, kun slået af en Bullmastiff.
Han skyggede vist for ham!!. |
Birgitte, Stine og undertegnede, har meget at
sige Johan tak for. Denne kæle/familiehund skabte en lille
revolution i vores liv. Da han var på toppen ville han
gerne spise kirsebær med de store!!, nu har han dem for
sig selv, nemlig under 2 kirsebærtræer i vores frugthave
og vi er sikker på, at Hundehimmelen for ham er fuld af
masser af frisk fært og dejlige løbske tæver.
|
|
|
|